Af Inge B. Lassen.

Jesus, jeg ser dig hænge der på korset. Nogle har givet dig en tornekrone på. Ikke for at hylde dig, men for at gøre grin med dig. Jeg kan godt se, at du ikke ligner en konge, men jeg vil prise og hylde dig. Jeg er bange for, at mine ord ikke slår til, så jeg vil bede dig om at give mig mod til vise andre, hvad korset betyder. Jesus, jeg forstår ikke, hvad der fik dig til at forlade Gud for at komme her ned på jorden. Hvad er det, du elsker så højt hernede på jorden, at du ville opgive alt for at komme til os som helt menneske, - for at holde os i live. Egentlig ved jeg det godt, selvom jeg stadig ikke forstår det. Eller nærmere: Jeg tør næsten ikke tro det. Kærlighed er sådan et svært ord. Og at du elsker mig så højt, at du ville dø i stedet for mig, - give mig livet i stedet for at tage det fra mig, - det forstår jeg næsten ikke. Når jeg hører om det og læser om det, - når jeg ser dig på korset, så mærker jeg den store forskel mellem dig og mig. Jeg er ofte kold overfor andre mennesker; jeg er hård og ligeglad. Indimellem bruger jeg ordet kærlighed, og der er også mennesker, som jeg elsker. Men der er ikke noget i mig, det er værd at nævne, som kan gengælde din kærlighed til mig. Men jeg tror! At blodet fra dine sår og naglemærker er som en kilde, nej en mægtig og varm flod. Som er stærk nok til at vælte alle de hårde klipper indeni mig. Som er varm nok til at smelte alle de kolde isbjerge. Og bedst af alt: Som renser mig. Som gør mit hjerte rent. Derfor, Jesus, vil jeg bede dig om, at du vil lede den flod ind i mine årer. Lad din kærlighed forandre mig. Jeg klarer det ikke selv. Jeg vil så gerne være anderledes, ligne dig, men det lykkes ikke for mig. Jeg beder om, at du, som har givet dig selv til mig, må være midtpunktet i mit liv. Så det er for dig, mit hjerte banker og for dig, jeg lever. Så du er i mine tanker. Jeg ved, at du kan skabe sammenhæng og hjælpe mig til at elske det nye liv, du har givet mig. Jeg ved, at ligesom blomster visner, skal jeg også dø engang. Men jeg tror, at du kan gøre det sådan, at jeg ikke skal opleve døden som en straf. For du har betalt syndens løn i stedet for mig. Der er stadig så meget, jeg ikke forstår, og på mange måder er det med korset en uløselig gåde. Men af nåde har du givet mig troen på korsets gåde, og jeg beder dig, min frelser, at du vil hjælpe mig, når Djævelen frister mig. Hold mig fast ved dig og ræk mig din hånd, når jeg skal dø engang. Jesus, jeg beder dig om, at du til den tid vil sige det samme til mig, som du sagde til røveren på korset ved siden af. Sig, at du vil gå med mig til Paradis.