Af Niels Grymer.

Da jeg første søndag i maj var på vej til konfirmationsgudstjeneste, stod der tre personer uden for kirken og surmulede. Jeg kender dem godt, selv om jeg ikke vil kalde dem mine venner. De sagde til mig, at de også kendte flere af konfirmanderne og deres familier særdeles godt. Nu var de sure. De var nemlig ikke inviteret med til én eneste konfirmationsfest. Ind i kirken ville de heller ikke gå. Det med kirken er ikke lige dem.

Hvem de er? Den ene hedder Bekymring. Den andens navn er Selvoptagethed. Og den tredje hedder Kritiseresyge.

Hvis de tre bliver lukket ind, kan de ødelægge selv den bedste fest. Bekymring snakker kun om alt det, der kan gå galt. Selvoptagethed er ham, der kun vil høre sig selv snakke. Og Kritiseresyge går rundt og hvisker gæsterne i øret: Har du set hendes kjole. Den har hun da vist fundet på et loppemarked! Eller: Den steg var da skrækkelig tør.

Ingen af de tre har det godt med at komme ind i en kirke. I kirken hører vi jo om håb. Et håb, der kan få Bekymring til at svinde ind og ligne en uvirkelige skygge. Og se Selvoptagethed! Kommer han ind i kirken, stritter alle hårene på ham, for her får han at vide, at det ikke er ham, der er verdens centrum. Selv Kritiseresyge bliver tavs inde i kirken. For her bliver det sagt: Se på dem, du har så meget at udsætte på! Kan du ikke se, at hver enkelt af dem er en Guds skabning. Gud har lagt noget af sin egen storhed i hver enkelt af dem.

Hvordan kan vi undgå, at de tre ubudne gæster lister sig ind på os, når vi går fra kirken, og tager med os hjem? Det bedste råd er at invitere tre gode venner med hjem. Tre, som møder os i kirken. De tre hedder Tro, Håb og Kærlighed. Når Tro, Håb og Kærlighed går med, får Bekymring, Selvoptagethed og Kriteriesyge ikke en fod indenfor. Tro, Håb og Kærlighed. Det er netop, hvad konfirmanderne fik med sig på deres konfirmationsdag. Tro, Håb og Kærlighed har vi fra Jesus, Jesus, som siger: Frygt ikke, tro kun!

Jesus, som selv har vist os, hvad meningen med os er: ikke at være centrum for alles beundring, men at tage imod alt som en gave og gavmildt give det videre. Jesus, som gik hen til dem, som andre kritiserede og dømte ude, og lod dem mærke, at også de var Guds elskede børn. Når ordet om Jesus får plads mellem os … når han Ånd lever i os, inspirerer og leder os, får vi bedre ting at tænke på end det, som Bekymring, Selvoptagethed og Kriteriesyge hvisker os i øret.