Af Bent Houmaa Jørgensen.
For gennem Jesus har både vi og I i én ånd adgang til Faderen ...Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid (Efs 2,18 og Hebr 4,16).
Når vi læser sådanne ord fra Bibelen, så tænker vi måske: ja, jeg burde også bede noget mere! - Jo, det med bønnen bliver let som en tung pligt ind over vort kristenliv. Men kunne vi blot få øjnene mere op for den fantastiske virkelighed, som netop disse bibelord beskriver for os. Den virkelighed, at bøn først og fremmest er en rettighed, vi har som kristne. Det er et fantastisk privilegium, som kun kristne har!
Tænk, i min Frelsers navn, i Jesu navn, har jeg lov til altid og alle steder at træde frem for Gud den Almægtiges trone. Døren står altid åben! Der er online-forbindelse! Jeg kan altid komme i audiens hos himlens og jordens skaber, hos Kongernes Konge. Vi ved fra vort samfund, at hvis man kender indflydelsesrige personer og står på god fod med dem, så kan man have større mulighed for at få sin sag igennem. Det gælder om at have de rigtige forbindelser og trykke på de rigtige knapper.
Som kristne står vi på god fod med den mest indflydelsesrige person i verden. Vi har forbindelsen i orden til universets Herre! Han er på vores side. Han kender os, fordi vi er døbt til at tilhøre ham, og fordi vi stadig lever i hans tilgivelse og bekender troen på ham.
Og dog, det er endnu større! Vi er ikke blot på god fod med ham og kendt af ham, nej, vi er intet mindre end hans børn! Jeg må kalde ham FAR, ham der sidder på tronen og en dag skal dømme levende og døde. Jeg må kalde ham min FAR. Og han ser på mig som sit barn. Han har guddommelig faderomsorg for mig!
Der er ikke tale om, at Dronning Margrethes sønner skal i audiens, når de skal tale med hende. Nej, de kan frit komme og gå som de vil, fordi de er hendes børn!
Én har sagt: “Vores himmelske far er langt mere villig til at give, end vi er villige til at bede!” Vi spilder aldrig tiden, når vi beder. Det flytter virkelig noget, for Gud er en virkelighed, og han holder sine løfter. Så lad os da med stor frimodighed bruge vores ret! Til velsignelse for os selv og for andre.